Atlas

Orlogsbriggen »Atlas« af England - Strandet den 06-13 feb. 1811

Atlas og Pandoras Forlis

Det mørkelagte fyrtårn bevirkede, at en engelsk transportbrig ,Atlas" i februar 1811 strandede på Grenen. For at lasten, som bestod af ammunition og forsyninger til de engelske styrker på Anholt, ikke skulle falde i danskernes hænder, besluttede chefen pi den engelske fregat ,Venus", som havde station ved revet, at brænde ,Atlas og det mindre fartøj, Slop of War (kutterbrig), Pandora, hvis kaptajn John Ferguson fik ordre til at optage de otte mand fra ,,Atlas" og brænde skibet. ,Pandora sendte en båd ind til revet for at nærme sig strandingen, men Westenholtz musketter blev generede, og for at dække båden var ,Paridora" gået længere ind på revet, og efter at have fået sin båd om bord stødte den på grund, idet den ville vende og mistede roret. For at lette skibet, kappedes masterne, og en del kanoner kastedes overbord, men sydosten stormen tiltog med frost d. 13. februar, og natten stundede til. Troels gentagne forsøg fra land for at komme de skibbrudne til hjælp, lykkedes det først d. 16. om morgenen, da vejret bedredes, og søen blev roligere. Da adskillige bevæbnede både kom til vraget, fandt de tre midshipmen, 26 matroser og marinere samt to kvinder døde. De øvrige, alt 109, blandt hvilke var skibets kommandør, løjtnanten, skibets officianter og ni kvinder, blev ført i land som krigsfanger, og af dem blev 33, som havde lidt mest i frosten, indlagt på sygehus. Efter at disse forfrosne mennesker er kommet lidt til live igen, blev der d. 22. februar afsendt et kontingent af disse 23 mand, og d. 26. følger 21 mand. Derefter var der tilbage: kaptajnen, en løjtnant, en master og en oppasser med kone, som var indkvarteret hos borgerkaptajn hr. Ferslev. Hos købmand Søren Jakobsen (det nuværende Oddevej 38) var der endnu tre mand, og desuden lå der endnu 14 syge hos købmand P. Thomsen Højer, hvis stadsstue er lavet til sygestue, og borgerne har hele tiden gået vagt udenfor. Det var befolkningens ønske, at der udenfor byen var et fangehus og sygestue til større sikkerhed og bekvemmelighed. Denne tragiske hændelse havde sat sit spor i befolkningen, idet den jammer i to døgn med den sydøstlige storm blev ført ind på stranden, uden at nogen har kunnet hjælpe. Derfor var det et gammelt mundheld i befolkningen, når den hule dønning faldt mod land og kunne giv en klagende lyd, så sagde man gerne: det er kanonmajs folk, der råber. Men britterne fortsatte deres jagt på bådene. Således havde købmand Rasmus Bergen en jagt, som var lastet med brænde- vin og stenkul. Den blev jaget, men skipperen Søren Bjelland slap heldigt ind til byen med den. Værre gik det med en båd, som lastet skulle til Fladstrand, den blev jaget af en barkasse, men fiskerne fik tid til at sænke båden, så britterne heller ikke fik den. Den 15. maj var der igen en batalje med britterne, idet en engelsk brig var strandet på Grenen og ved siden af denne en Bremer brig. Britterne søgte at bringe deres skib flot, men de ville også have Bremeren. Ved denne lejlighed tillagde kapt. Westenholtz og hans mandskab sig megen hæder, idet han ikke blot drev mandskabene fra skibene og derved blev herre over dem, men gjorde 10 fanger og erobrede otte kanoner og en del ammunition. På dansk side var ingen sårede, og det er tvivlsomt, om fjenden kunne rose sig af det samme. En dreng, som var tilskuer til bataljen, blev lettere såret.

Vraget af orlogsbriggen Atlas er et af de mange skibsvrag ved Skagens Gren fra den urolige tid under kanonbådskrigen mod England, 1807-1814. Vragfisker Sigurd Damgaard er den første, som lokaliserer vraget i nyere tid. Der har tidligere været dykket på vraget, men der var i starten stor usikkerhed om skibets identitet. I 1954 opfiskede Damgaard et par kanoner og en mønt, og mens det var svært at identificere kanonen, var der ingen tvivl om, at mønten var russisk. Man havde derfor en formodning om, at det forliste skib var russisk. Men det blev snart rettet til et gæt på, at der var tale om en engelsk brig ved navn Atlas, som strandede under en hård storm i 1811, sammen med et andet engelsk fartøj, Pandora. Medvirkende til strandingen var, at Skagens Fyr, netop for at genere den engelske fjende, var blevet slukket.

Sigurd Damgaard bjergede fra vraget frem til midten af 60’erne, hvorefter det blev glemt i en årrække, frem til 1988, hvor en lokal fisker gentagne gange fik trawlhold på stedet. Sportsdykkerklubben Skawdyk undersøgte sagen for fiskeren, og undervandsforhindringen viste sig at være vraget af Atlas. Dykkerne bjergede et par kanonkugler, hvoraf den ene var en aflang, hul bombe af den type, som englænderne brugte til Københavns bombardement i 1805.

De konkrete fund på vraget er også blevet understøttet af arkivundersøgelser, og i amtsarkivalier fra Hjørring Amt 1811, findes inberetninger om strandingen til amtmand Blom fra byfoged Lund:

Sidst afvigte Nat er paa synder Side af Skagens Rif indstrandet en engelsk Brig >Atlas< kaldet ført af Skipper Henrich Johnsen bestemt med en ladning Kanoner og Amunition samt Ruder til Anholt Fyrtaarn fra London til Anholt. Mandskabet bestaaende af 9 mand er bierget, og sat under Militair Bevogtning. Det befalede Forhør over samme skal snarest muelig vorde optaget, og underdanig tilstillet Der Høyvelbaarenhed; da Veyret er stormende er endnu intet bierget, undtaget Folkenes Klæder og nogle Seil; hvilket jeg ikke skulle undlade øjeblikkelig at indberette Deres Høyvelbaarenhed.

Skagen den 6te Februar 1811

Et par dage senere indberettes der videre:
Formedelst Stormende Veier og det farlige Stæd det ovenmeldte Skib staaer paa er hidtil ej videre bjerget end som 4 Foustagier (tøndegods), brudt noget Gems samt nogle Brandgods 13. februar tog strandingen en dramatisk vending:
Dags Eftermiddag kl: omtrent 1 blev fra det paa Skagens Riff indstrandede engelske Brigskib >Atlas< kaldet derpaa af de derpaa da værende Biærgere observeret 5 fiendtlige Barkasser at nærme sig Briggen og hvilke, da allerede ware uden at blive seet formedelst Lykke og Snewejer kommen Briggen på et Kanonskud nær. Biærgerne søgte Landet og Barkasserne Vraget hvoraf Mandskabet betraadte dette og satte Ild paa samme, der tog Brand og endnu kl: 4 brænder
Danskernes mulighed for krigsbytte skulle altså forpurres, men englænderne undervurderede det vanskelige farvand omkring Grenen:
Dags Morgen (14. februar) ved Dagbrækningen observeredes et Skib indstrandet paa nordost Nakke af Skagens Riff. Det lykkedes ved Middag at komme ud med Baade for om mueligt at bierge Folkene men formedelst stærk Søegang ved Skibet var det ej muligt at komme det saa nær men paa den korte Afstand kunde skiønnes at være en engelsk Kutterbrig og efter al Sandsynlighed, den Brig der i Gaar (afvarteds) Tiden efter de engelske Barkasser der da var ombord paa Briggen >Atlas< for at sætte Ild
Det første forlis medførte altså et nyt, og de to vrag ligger nu som historiske levn, som giver anledning til at drage spændende detaljer frem fra en urolig tid i Danmarks søfartshistorie.

Litteratur:

1. Chr. Thagaard: Blade af Skagens Historie, 1967
Side 89-90

Kopieret fra skagensiden.dk/Strandinger/Atlas.html

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License