Belgrove

Belgrove S/S af Landskrona - Strandet den 2 november 1921

S/S "Belgrove" af Landskrona. Dampskib af jern, var skonnertrigget, bygget 1875 i England, 999 brt, 1800 lastetons. Under første verdenskrig var skibet bevæbnet med kanoner for at forsvare sig mod Ubåde. Rederi: Et aktiselskab fra Landskrona, hvor hovedparten af aktierne dog var ejet af en James Bell fra Hull, England. Lasten var jern og standertræ. Kaptajn: Sachariasen, 42 år, havde sejlet med "Belgrove" siden 1915. En meget indesluttet type. Havde nogle rheumatiske lidelser, hvilken gav ham en usikker gang. På forlistidspunktet var der 19 mand ombord, hvoraf de 15 omkom ved forliset. Skibet ankom den11 oktober til Norrkøbing fra England med kul. Efter losning gik det til Gævle, hvor der lastedes 360 tons jern i bunden af lasten. 1 Skutskær lastedes yderlig 430 standartræ. Skibet forlod Sverige den 27/10, kl. 2 om natten med Hull som mål. Trælasten var bla. på dækket, surret med stålwirer. Udpluk af søforhøret i Hjørring 5/11-1920. Vejret var fint indtil vi natten mellem søndag den 30. og mandagen den 31 oktober passerede Skagen. Så blæste det op fra vest med en voldsom storm, det medførte en langsom og vanskelig sejlads, i løbet af tirsdag kom Belgrove på højde af Hanstholm. Tirsdag kl.11.00 om aftenen blev luftventilen til lastrum nr.1 flået ind af en sø og vandet begyndte at trænge ned i forskibet. På det tidspunkt havde dækslasten af træ allerede forskubbet sig. Kort efter blev 2 ventiler i bagbordsside slået ind, og vandet stod ind i tykke stråler Man forsøgte forgæves at tætne ventilerne ved hjælp af skibets friholtere. Så brød lugerne til forreste last sammen, lasten fyldtes hurtigt med vand. Der var nu så meget vand i forskibet at vægten tyngede det så meget ned at skruen og ror var over vandet, og der var det umuligt at manøvere skibet. Besætningen pumpede af al kraft, men forgæves, vandet steg og steg, og nåede til sidst fyrrummet og kedlerne slukkedes. Man håbede nu på at skibet ville drive ret ind på kysten, man prøvede at at fyre en snes raketter og nødblus men afstanden til land var for stor og de blev ikke observeret. Kl. 3.30 onsdag morgen forsøgte man at sætte en båd ud, men den blev slået i stykker. I stedet begyndte man at bygge en flåde af det tømmer som blev fragtet på dækket. Man byggede den ved at surre lag på lag af tømmeret sammen, og yderligere forstærke den med spigere. Da flåden netop var færdig, slog en brådsø over skibet og rev flåden og en letmatros med sig, men han fik ved et mirakel fat i en talje, og kom ombord igen. Efter tabet af den første flåde begyndte besætningen at bygge en ny flåde, somblev surret fast til skibet. man fik den bygget færdig, og ville afvente at skibet sank så dybt, at flåden ville kunne flyde væk, den var for tung til at man kunne løfte den ud over skibssiden. Onsdag middag kl.11 lå "Belgrove" 8-10 kvartmil nordvest af Rubjerg Knude Fyr, da flåden begyndte at flyde. Der var 17 mand på den, idet skibets kaptajn var nede efter skibets papirer. Da han kom op igen snublede han, kom op igen rakte papirerne til donkeymanden som stak dem i lommen. Da hævede flåden sig igen, alle hjalp med til at kappe dens fortøjninger, flåden kom løs og gled ud over siden. Kaptajnen nølede endnu, så sprang han iført redningsbælte og ingen så ham siden. Flåden slyngedes atter ned i en brølende sø, der slog de fleste af de ombordværende udenfor, de hang fast i stopper og tov, og kom endelig op igen. De så styrmanden sidde på nogle planker, men nå flåden kunne han ikke. I ca. 20 min kunne de se, så forsvandt han. Atter overskylledes flåden igen, og da det var overstået holdt de mandtal de var stadig 17. Men de var i en frygtelig forfatning, det var grusomme timer der nu begyndte, flåden døjede med at bære, og brådsøeme slog konstant ind over den, folk døde af udmattelse, ved næste sø blev de revet væk. Hver gang der havde været en særlig kraftig brådsø, savnedes en eller to, 1 styrmand hævede sig, og skreg på hjælp, så faldt han død om. Den lille messedreng blev lidt forrygt, han jamrede sagte, og de ældre kamerater forsøgte at oplive ham, han var kun 17 år, han nåede ikke ind. Vinden løjede af, der blev længere mellem brødsøerne, til gengæld voksede kulden, efterhånden som natten nærmede sig. En af dem der havde nogle cigaretter og tændstikker på brystet, man forsøgte at ryge, det lunede dog lidt. En døende bad om en cigaret, en kammerat tændte den, rakte den til ham, staklen stak den brændende ende ind i munden, han faldt samtidig om og var død. 1 næste nu slog en sø ind over flåden og slukkede alle cigaretterne samtidig med den slukkede livets lys for et par stykker. Det var en forfærdelig nat, endelig flød flåden mod strande, de var kun fire mand igen. De kom op på stranden, men det var ved de stejle og høje skrænter ved Rubjerg Knude, de kunne ikke komme op ad skrænten. De fandt en lergrotte med en smule læ for vind og kulde, nogle faldt i søvn. Om morgenen begav 2 af dem sig af sted langs stranden hvor de endelig mødte nogle folk, deres liv var reddet. Den 3. sejlede nogle folk ud til vraget som fandtes et par mil ud for Rubjerg. En stump af masten ragede op over over vandet. Skibet stod på en grund fiskerne kaldte Ringfingeren. Den anden flåde drev senere i land ved Lyngby.

Kopieret fra skagensiden.dk/Strandinger/Belgrove.html

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License