Erato

Det svenske Barkskib Erato's af Sölvisborg Stranding ved Spirbakken 7. Februar 1894

Da en Fisker blev Danmarks yngste Dannebrogsmand.

Redningen af dette Skibs Besætning har sikkert været en af de vanskeligste og mest besværlige ved Skagen og Højen. Strandingen skete Kl. 6 om Morgenen, og først Kl. 6 om Eftermiddagen, efter omtrent 12 Timers uafbrudt Arbejde, blev de sidste af Søfolkene bragt i Land. 3 Redningsbåde var i Virksomhed, og de var ude !alt 6 Gange. Kandestedernes Båd kom først til Stedet, roede straks ud og kom heldig til Skibet; men i det samme gled hele Dækslasten, Tømmer; i største Hast måtte Redningsbåden lade gå for ikke at blive knust af de vældige Træmasser, flere årer blev knækket, og i Løbet af få Minutter var den ført så langt bort, at der ikke var andet at gøre end søge Land. Spirbakkens Båd gik derefter ud, men var nær blevet hængende på en tidligere strandet Damper, og måtte derefter vende om. I Mellemtiden var Strandingen kæntret, og Master og Ræer, hvortil den 19-20 Mand store Besætning havde surret sig fast, lå i Vandskorpen, og I-lavet indenfor Skuden var fuldt af drivende Tømmer. Spirbakkens Båd blev atter kørt frem og sat i Vandet. Efter stort Besvær med at holde den klar af Drivtømmer nåede den Skibet, og fik lidt efter lidt 12 Skibbrudne bjerget. En Bølge bortskyllede 1 Mand, som dog senere blev fundet, men da var han død. Med denne dyre Last nåede Båden Land. Syv Mand sad endnu derude, og Gammel Skagens Båd, som nu var kommen til Stedet, blev gjort klar; da Besætningen til denne var den samme som til Spirbakkens Båd, der lige havde reddet 12 Mand, trådte 10 frivillige til, og Båden blev sat ud 2 Gange, men uden Resultat; første Gang stødte den på Iste Revle mod Grunden og knækkede Roret; anden Gang gik det ligesådan med Reserveroret. Så forsøgtes igen med Kandestedernes Båd; her måtte på Grund af Udmattelse atter 6 frivillige træde til, og endelig lykkedes Forsøget, som var det 6te. Med stort Besvær og i stadig Fare for det drivende Tømmer opnåedes Forbindelse med Skibet, der da var så godt som Vrag. 4 af Besætningen var snart ved egen Hjælp nået ned i Båden; men de 3 tilbageværende kunde ikke mere; det så ud til at blive nødvendigt at efterlade dem derude. Men så entrede Christoffer Dalsgård Fokkeråen og begyndte at kravle ind ad denne; hver Gang en Bølge skyllede over ham, dukkede han sig og bed sig fast. På den Måde nåede han ind til 2 Mand, skar dem los og førte, først den ene, så den anden, ud på Råen og firede dem ned i Båden. Den sidste Mand var man den Gang klar over var død, og Båden søgte så i Land med de 6, som efter en god Pleje atter kom til Kræfter. Også denne Redningsdåd rygtedes viden om. Alle Redningsmændene fik ekstra Pengebelønning, og Sverige hædrede Christoffer Dalsgård med Guldmedaljen: »För berömliga gärningar«, og Danmark belønnede ham med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Eratosvej er opkaldt efter denne stranding

Kopieret fra skagensiden.dk/Strandinger/Eratos.html

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License