Skagenshuse

Skagenhusenes karakteriske udseende

Har du undret dig over, hvorfor husene i Skagen ser ud, som de gør? Du er ikke alene, for medarbejderne på Skagen By- og Egnsmuseum bliver ofte mødt med dette spørgsmål. Den følgende fortælling omhandler baggrunden for de skagengule længehuse med røde tegltage og ”blonder”.

En stor del af tagene i Skagen er forskellede, hvilket vil sige, at tagfladen er fuget udefra, specielt de yderste tagsten og langs tagryggen. Denne overstrygning gav ekstra styrke til tagenes yderkanter. Det var tidligere almindeligt overalt i landet, men især langs den jyske vestkyst, at man hvidtede forskellingerne som en pyntelig afslutning på det årlige vedligeholdelsesarbejde. Oprindelsen til skikken skal formentlig søges i, at forskellingsmørtel og understrygningsmørtel tidligere var lermørtler, som man holdt ved lige og beskyttede med en årlig hvidkalkning. Også da man havde stråtækte tage, var det almindeligt at give dem en stribe kalk ved ydersiden af taget for at holde på det.

datera_Skagen%20022.jpg
I kystbyer som Skagen har de hvide forskellinger på husenes røde tage også kunnet fungere som en landkending for fiskerne til havs, men det er en afledt effekt. Markante bygninger og hustage med særlige kendetegn har også været benyttet som landkending af bjærgere og vragdykkere til at fastlægge positionerne på nogle af de mange vrag på havbunden omkring Skagen. (Foto: Jacob Fjelsten)

I dag opfattes huse med hvide ”blonder” på tagene som typiske for Skagen på linje med den karakteristiske skagengule farve. Forskellingerne er i dag i højere grad et æstetisk element end et funktionelt. Man kan endda finde nyere huse med eternittag eller andre former for pladetage med ”blonder”, hvor disse helt er berøvet deres oprindelige funktion.

Ifølge den lokale skik blev husene i Skagen kalket hvert år til pinse med en blanding af kalk og den tørre jordfarve okker. Okkeren blev hjemskrevet og videresolgt af de lokale købmænd, som købte den i Flade (Frederikshavn) og fik den leveret i fade på 240-250 kg. På grund af Skagens isolerede beliggenhed og den omstændighed, at kystvejen hyppigt var ufremkommelig, lagerførte man okkeren i store partier.

Et år fik en af købmændene ved en fejltagelse leveret en fransk guld-okker, der giver en dybere gul farve. Fra denne fejltagelse stammer begrebet "skagengul". Historien har verseret i vendsysselske farvehandlerkredse gennem generationer og hævdes at være sand.

cefegi_Skagen%20013.jpg
Det er vanskeligt, at angive en bestemt farvekode for den ”rigtige” farve, da det jo er et forhold mellem kalk og okker. Det kan derfor i sagens natur variere en del. Det ses også i Skagen, hvor der kan være ret stor variation mellem kalkede huse indbyrdes og mellem kalkede og malede huse. (Foto: Jacob Fjelsten)

Det er vanskeligt, at angive en bestemt farvekode for den ”rigtige” farve, da det jo er et forhold mellem kalk og okker. Det kan derfor i sagens natur variere en del. Det ses også i Skagen, hvor der kan være ret stor variation mellem kalkede huse indbyrdes og mellem kalkede og malede huse.

Et lidt besværligt, men traditionstro princip er som følger: Murværket kalkes med hvid kalk af god kvalitet 2-3 gange. En naturlig okker røres op i kalkvand 1:1 og henstår i 24 timer. Herefter tilberedes kalkblanding af lagret læsket kulekalk og kalkvand i forholdet 1 del kalkpasta til 5 dele kalkvand. Den udrørte okker og kalkblandingen blandes 1:1. Blandingen påstryges muren én gang, men gentages hvert år.

Så et hurtigt svar på, hvorfor husene i Skagen tager sig ud, som de gør, er en fejllevering og en pyntelig afslutning på taget.

fesiro_Skagen%20062.jpg
Selv Skagen Kirke fra 1841 har den karakteristiske gule farve. Kirken blev kraftigt udvidet og ombygget i 1909-10, og man ved, at den har haft den gule farve siden. Før ombygningen kendes den eksakte farve ikke, da det er svært at fastslå kirkens farvenuancer på baggrund af gamle sort-hvide fotografier. (Foto: Jacob Fjelsten)

21-2-2006, Michael Ax, Skagen By- og Egnsmuseum
Kopieret fra www.kulturrejsen.dk/

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License