Hvad er det?
Skawiki er sat sammen af ordene Skawi og Wiki som onlineleksikaer kaldes.
Det er meningen at den vil komme til at indeholde alt om Skagen så dette er stedet man vil gå hen hvis man vil vide hvorfor vejen hedder Skarpæsvej måske også hvor lang den er og hvilke numre den går til.
Det bliver selvfølgelig ikke kun vejene, men også hvilke firmaer der findes/fandtes, indbyggertal igennem årene, og for nogle af disse indbyggere kommer der så også en lille biografi.
Selvfølgelig skal den også indeholde Skagens historie, og forhåbentligt får jeg også dækket meget af den igangværende udvikling.
Vil du bidrage?
Skal en wiki indeholde alt om en by er der nok mere materiale end en enkelt kan samle sammen, så jo flere der bidrager jo nemmere vil det gå med at få lavet siden.
Du kan bidrage ved at sende en moc.liamtoh|nesnej_m_a#liame, med indholdet, eller du kan blive fast bidragsyder.
Jeg har ikke lavet den med henblik på reklame, og selv om diverse firmaer vil blive beskrevet skal det ikke være her man læser om de forskellige priser og tilbud, firmaer må hellere end gerne fortælle lidt om sig selv fremfor jeg skriver om dem.
Jeg er ikke interesseret i at stjæle andres arbejde, så hvis der indsendes bidrag skal det ikke være copyrightbeskyttet, og husk kildeangivelsen.
Der vil blive samlet materiale fra andre sider, men det er udelukkende fordi jeg ønsker at materialet samles et sted istedet for at man skal søge på mange forskellige sider.
Dette er ikke fordi de andre sider dårlige, faktisk findes der nogle fremragende sider, men de færreste har søgefunktionen, og krydsreferencerne.
Hvis man ikke ønsker sin artikel i denne Wiki, og er blevet ufrivillig bidragsyder så send en mail og siden vil blive fjernet / rettet med det samme.
Kontakt:
Denne Wiki er startet af Anders Munck Jensen, og jeg kan kontaktes på moc.liamtoh|nesnej_m_a#liame
Jeg håber at i vil komme til at få glæde af denne wiki uanset om i er Skawboer eller ej.